Dræbersnegle er for mange haveejere en sand plage, og deres appetit synes næsten umættelig. Men hvad er det egentlig, de slimede gæster helst sætter tænderne i? Svaret kan være overraskende – for selvom salatblade og jordbær ofte står for skud, gemmer deres kostvaner på flere uventede favoritter i haven.
I denne artikel dykker vi ned i dræbersneglens spiselige univers. Vi ser nærmere på, hvilke grøntsager og blomster der er i farezonen, men også på de planter, som sneglene faktisk lader være. Du får også et indblik i nogle af de mest overraskende ting, dræbersnegle kan finde på at spise – og får nyttige tips til, hvordan du bedst beskytter din have mod deres glubske appetit.
Grøntsager i farezonen
Når dræbersneglene rykker ind i køkkenhaven, er det især grøntsagerne, der står for skud. Sneglene er notorisk glade for salat, spinat og kål, men også andre bladegrøntsager som rucola og bladbeder bliver hurtigt forvandlet til hullede rester, hvis de ikke beskyttes.
Bønner, squash og jordbærplanter er også blandt favoritterne, ligesom unge ærteplanter ofte bliver ædt, før de får en chance for at vokse sig store. Dræbersneglene går typisk efter de saftigste og mest sprøde dele af planterne, hvilket betyder, at friske spirer og nyplantede grøntsager er særligt udsatte.
Selv gulerødder og kartofler, som mange ellers tror er sikre, kan få besøg, hvis sneglene først har udtømt de mere attraktive alternativer. Det er derfor vigtigt at være ekstra opmærksom på de mest sårbare grøntsager i haven for at undgå store tab til de sultne snegle.
Blomster og planter, du troede var sikre
Mange haveejere tror fejlagtigt, at dræbersnegle kun går efter grøntsager og lader blomsterne være i fred. Desværre er sandheden, at sneglene ofte kaster sig over prydplanter og blomster, som ellers anses for at være sikre valg i haven.
Især unge skud af planter som dahlia, storkenæb og zinnia står højt på sneglens menu, og selv robuste sorter som hosta og lupin kan ende som natmad for de sultne bløddyr.
Også blomsterløg som krokus og tulipan kan blive angrebet, især når de først bryder jorden om foråret. Det kan derfor komme som en stor overraskelse, hvor bredt sneglens appetit faktisk spænder – og hvor få blomster, der reelt går fri, hvis sneglebestanden er stor.
Her kan du læse mere om hvad spiser dræbersnegle
.
Uventede delikatesser: Frugter, affald og døde dyr
Selvom dræbersneglene ofte forbindes med deres appetit på friske grøntsager og saftige planter, er deres kost langt mere alsidig og til tider overraskende. En af de mest uventede delikatesser for dræbersnegle er nedfaldsfrugt – især når frugten begynder at gære eller rådne.
Æbler, blommer, pærer og jordbær, der ligger på jorden, tiltrækker sneglene i stor stil, og de kan hurtigt forvandle et glemt æble under træet til en svampet masse.
Her finder du mere information om Farve & Rum.
Men sneglene stopper ikke her; de er nemlig også tiltrukket af madrester og organisk affald. Kompostbunker med kartoffelskræller, salatblade, græsafklip og endda brødrester kan fungere som et sandt tag-selv-bord for dræbersneglene, der ikke lader sig skræmme af let fordærvede madrester.
Det mest makabre aspekt af deres fødeindtag er måske deres forkærlighed for døde dyr – både smådyr som regnorme, fugleunger og andre snegle indgår i deres menu, hvis de får chancen.
Denne altædende adfærd gør dræbersneglen ekstremt tilpasningsdygtig og svær at sulte ud af haven, da den altid kan finde noget spiseligt, uanset om det er frisk, halvråddent eller dødt. Derfor er det ikke nok blot at beskytte sine planter – havens frugt, madrester og døde dyr kan alle sammen tiltrække sultne snegle, og det er ofte netop disse uventede delikatesser, som sikrer, at bestanden kan trives selv under mindre gunstige forhold.
Hvilke planter undgår dræbersneglene?
Selvom dræbersnegle har ry for at være nærmest altædende, findes der heldigvis en række planter, som de typisk holder sig fra. Planter med tykke, hårde eller stærkt duftende blade er som regel ikke appetitlige for dræbersnegle. Eksempler på sådanne planter er lavendel, rosmarin, timian og andre krydderurter med aromatiske olier.
Også prydplanter som storkenæb (Geranium), dagliljer og fingerbøl går ofte fri, da sneglene ikke bryder sig om deres smag eller konsistens. Mange løgplanter, herunder påskeliljer og tulipaner, bliver ligeledes sjældent angrebet, da de indeholder stoffer, der er giftige eller frastødende for sneglene.
Desuden undgår dræbersneglene planter med ru eller behårede blade, som fx lammeøre (Stachys byzantina) og perikon. Det er dog vigtigt at bemærke, at sultne snegle i ekstreme tilfælde kan forsøge sig med næsten alt, men hvis de har frit valg, vil de som regel springe disse planter over til fordel for mere saftige og bløde alternativer.
Har du problemer med dræbersnegle i haven, kan det derfor være en god idé at prioritere netop disse mere modstandsdygtige arter i dine bede, da de ikke alene skaber farve og duft i haven, men også bidrager til at holde sneglebestanden nede på naturlig vis.
Tips til at beskytte haven mod dræbersnegle
En effektiv beskyttelse af haven mod dræbersnegle kræver en kombination af forskellige metoder. Start med at fjerne skjulesteder som højt græs, bunker af blade og fugtige brædder, hvor sneglene kan gemme sig om dagen. Overvej at indhegne dine bede med kobbertape eller sneglehegn, da kobber afgiver et let elektrisk stød, som sneglene ikke bryder sig om at krydse.
Saml sneglene op i de tidlige morgentimer eller efter regn, hvor de er mest aktive, og fjern æggene, som ofte lægges under sten eller i jorden nær planterne.
Du kan også plante urter og blomster, som sneglene typisk undgår, som fx lavendel, salvie eller tagetes, for at gøre haven mindre attraktiv. Endelig kan du anvende naturlige fjender som pindsvin og løbebiller eller bruge biologisk bekæmpelse med nematoder, der angriber sneglelarverne. Ved at kombinere disse metoder kan du effektivt mindske antallet af dræbersnegle og beskytte dine planter mod skader.